Jeg har kun set Coldplay live én gang på Roskilde 09. Det var en pisse hamrende fed koncert. Jeg var ikke oppe foran eller noget. Men jeg stod med en af mine bedste veninder, og vi nød den koncert så meget.. samtidig med at vi var meget fulde vel og mærke. Selvom jeg aldrig har hørt Coldplay særlig meget, så kunne jeg bare hver en sang. Alle de dybtfølende fantastiske tekster rørte mig virkelig meget (and yes I did cry). Jeg var rigtig sårbar den aften. Det var den aften jeg havde sagt farvel til min ekskæreste, Jonas. Det var sidste gang jeg så ham. Og da Chris Martin sang “Fix You”, gav jeg fortabt. Jeg var rørt ind til det inderste af mine følelser. Og hold kæft, hvor jeg græd. Hvor var jeg ked af det. Jeg kan stadigvæk genkalde lidt af følelsen fra den aften. Det var en særlig oplevelse!

 
When you try your best, but you don’t suceed
When you get what you want, but not what you need
When you feel so tired, but you can’t sleep.
Stuck in reverse.
The tears come streaming down your face
When you loose something you can’t replace
When you love someone but it goes to waste.
Could it be worse?

Jeg måtte lige poste denne fantastiske sang af Jonatha Brooke. Det er en sang fra Peter Pan 2. Jeg hørte den første gang til en forårskoncert, hvor en kvinde, som min sanglærer havde undervist, sang den. Hun sang den meget smukt, og der var virkelig noget at leve op til ved at skulle synge efter hende. Men denne her sang har jeg hørt meget lige siden, og den minder mig rigtig meget om en periode i mit liv, hvor jeg tænkte rigtig meget over fremtiden, og hvor jeg opdagede nogle ting inde i mig selv og nogle drømme, som jeg for længst havde lagt på hylden.
Enjoooy.

Vi må virkelig ikke glemme Beyonce. Jeg har altid haft lidt det indtryk af hende, at hun var sådan en typisk danser-sanger a la J-Lo, som ikke rigtig har noget at have sin berømmelse i. Men det er jo alt andet end rigtigt. Beyonce er efter min mening en af tidens aller aller største sangerinder. For det første er hun skide hamrende smuk (!!), og for det andet så er hun en fuldstændig vanvittig sangerinde. Og faktisk en ret så dygtig skuespiller, for det ikke skal være løgn. Jeg har set Dream Girls flere gange (kan varmt anbefales), og jeg bliver imponeret over hende hver gang. Hun er en diva, der har noget at have det, og det er sjældent set. Hun er virkelig en beautiful diva!

En sang fra Dream Girls som jeg tuder til hver eeeeeneste gang.

Listen to this, read the lyrics, feel my pain.

Pæne, frække, dygtige Mads Langer. Et spritnyt dansk talent, som jeg er helt skudt i. Det undrer mig at han ikke er mere kendt, end han er. Han er meget meget dygtig, især til at skrive tekster.
Jeg er venner med ham på facebook, så jeg kender ham måske ret godt, ik? (: Det er skægt at følge med i hvad han laver, hvor han spiller og hvordan der kommer flere og flere fans til. Jeg tror virkelig han har en stor fremtid foran sig. Hør: Fact-Fiction, Killer, Last Flower.

Hello life, shake my hand, break my heart
Open up my eyes and let me see the beauty of the dark
Hello death – I have to put you on hold
Cause I’m not ready for the presence of the cold

It’s too late to sleep
Too late to wake up
I’m caught between – daylight and a dream
Now I lay me down in a bed of lies
Knowing any day I’ll be betrayed – by the kiss of my killer

Goodbye hope – I guess we’re out of luck
It’s time we face the facts and finally give up
Goodbye love I really hate to end so sad
It’s funny how I believed in things we never had

Disse 3 unge, virkelig talentfulde sing a song writers er lige i mit kridthus for tiden. Missy er den mest talentfulde, Taylor er den yngste og Kate er den mest uerfarne. Igen – mennesker der skriver vanvittigt gode tekster.

Missy Higgins stiftede jeg bekendtskab med for ikke særlig længe siden. Jeg hørte hendes (virkelig gode) single “Where I stood” i tv-serien One Tree Hill, og begyndte derved at høre en masse med hende. Hun har ingen musikvideoer til nogle af sine sange overhoved, det er lidt underligt. Men til gengæld er youtube fyldt med liveoptrædener med hende, og det er bestemt ikke nogen skam, for hun er noget så dygtig live. Hun formår virkelig at synge med følelserne, og hun når tit ind hvor tårerne ikke kan lade være med presse på. Hun har påvirket mig meget voldsomt.
Hør: They weren’t there, The special two.

Taylor Swift er måske ikke liiige så dyb som Missy Higgins, men hun laver nogle rigtig søde sange, og jeg er så betaget af hendes skønhed. Hendes sange ligner meget hinanden og sødheden går igen hele tiden. Men sådan er der jo også nogle der skal være. Og selvom hun ikke er den største sangerinde, kan jeg faktisk godt lide hende!
Hør: Fifteen, You belong to me, White horse.

Kate Voegele stødte jeg også på i One Tree Hill (hvor der i øvrigt indgår SÅ meget fed musik.. SKAL ses!!), hvor hun faktisk spiller med i serien. Hendes stil er rigtig fed, og hendes musik er meget blidere end hendes udseende lægger op til. Det er ret fedt. Hun har både lavet glade, fede sange og nogle mere triste sange. Der er lidt af det hele. Hun er en helt fin sangerinde og hendes tekster er slet slet ikke dårlige. 2 thumbs up!
Hør: Forever and almost always, No good.

Jeg fik lige lyst til at poste denne her sang. Den minder mig om samme periode som TD gør. Jeg har aldrig hørt om andre mennesker, der kan lide denne her sang. Jeg har faktisk aldrig mødt nogen, der har hørt den, før jeg har sat dem til det. Egentlig hører jeg ikke meget Snow Patrol, men lige denne her sang er rigtig god. Teksten er så fin og klokkespillet gennem sangen, kan jeg slet ikke stå for. Den er trist, men på en dejlig melankolsk måde.

Musikken der betyder noget for mig, betyder nødvendigvis ikke noget for dig. Mange ville kalde min musik kedelig, dårlig. Men i denne blog skriver jeg nøjagtig, hvad jeg synes og hvad jeg føler omkring min musik. Jeg kan garantere dig for, at du mange gange hverken vil være enig eller vil finde denne blog spændende. Men hvis du er åben over for nyt musik, så give it a try. Læs, lyt og lær af hvad du læser i denne blog. Måske kunne du få nogle af de musikoplevelser jeg har haft?

Først falder det mig fuldstændig naturligt at fortælle om mit største idol inden for det sidste års tid:

Tina Dickow

For mig er hun måske indbegrebet af min musiksmag. Måske er hun ikke den allerstørste komponist, det indrømmer jeg, men hendes tekster er fuldstændig fantastiske. Måske afhænger sådan en kærlighed til en kunster også af hvornår i ens liv, man opdager musikken. Jeg hørte Tina Dickow første gang sådan rigtigt på Roskilde 08, og jeg faldt pladask for hende. Min ekskæreste og jeg gik gennem en rigtig svær tid, men da jeg stod der til koncerten aller forrest og hørte Tina Dickow synge om alle mine tanker. Sang efter sang, linie efter linie ramte hun plet i mit hjerte. Jeg var dybt rørt over den koncert og købte hendes nye album “A beginning, a detour, an open ending” med det samme jeg kom hjem, og det er nok det bedste album jeg nogensinde har købt. Jeg hørte det nonstop i mange mange måneder, og til sidst kunne jeg hver en tone, hver en frasering, hver en akkord, jeg kendte hver en følelse fra det album. And I still do.